5K3A0510
Om os

Advokatfirmaet Ravn & Rømeling blev grundlagt i Nyhavn 1. september 2015 af partnerne Janus Mads Ravn og Frederik Grubb Rømeling. Vi har begge mange års erfaring inden for særligt fast ejendom og selskabs- og erhvervsret, og kombinationen af vores faglige ekspertise og specialer gør os til et stærkt hold, der kan se løsningen på en juridisk udfordring fra flere vinkler.

Vi yder advokatbistand til både de nystartede og de mere etablerede virksomheder, organisationer og privatpersoner, også i sager, der rækker ud over landets grænser.

Hos Ravn & Rømeling insisterer vi på at dække mange forskellige juridiske områder. Man kan sige, at vi på den måde er et lidt gammeldags advokatkontor. Vi mener, det er en agtværdig del af advokatgerningen at bistå klienter i alle livets situationer.

Det ligger os meget på sinde, at alle vores klienter får en kompetent og grundig sagsbehandling, uanset branche, størrelse og arten af sager.